Minhaj ul-Quran
Minhaj ul-Quran, der direkte oversat betyder Koranens vej, er en international moderat islamisk organisation, grundlagt af dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri i 1980 ii Lahore, Pakistan. Organisationen beskriver sig selv på denne måde: MQ "er en international organisation, der arbejder for at fremme fred, tolerance, interreligiøs harmoni og uddannelse, bekæmpe ekstremisme og terrorisme, dialog med unge muslimer for religiøs moderation, kvinders rettigheder, udvikling og empowerment, og sikre den sociale velfærd og fremme af menneskerettighederne." Organisationen er præget af sufi-islam.
I 2010 udstedte dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri et fatwa mod selvmordsbombere og terrorisme, optrykt i en 500 sider lang bog med forord af prof. John Esposito, "Fatwa on the Suicide Bombings and Terrorism" og resumeret i bogen "Introduction to the Fatwa on Suicide Bombings and Terrorism". Download. Se også websitet FatwaonTerrorism.com og Facbook-side om "Fatwa on Suicide Bombings and Terrorism".
"The United Nations Economic and Social Council" (ECOSOC) har formelt anerkendt og givet 'Special Consultative Status' til Minhaj-ul-Quran International.

Den 24. september 2011 afholdt Minhaj ul-Quran en "Peace for Humanity"-konference på Wembley i London, hvor Muhammad Tahrir ul-Qadri fremlagde ”The London Declaration for Global Peace & against Extremism 2011", der indeholder en klar afvisning af enhver form for terror i islams (eller nogen anden reliigions) navn. Læs blogindlæg om konferencen og deklararationan af Mogens S. Mogensen her.
Minhaj ul-Quran har været aktiv i Danmark siden begyndelsen af 80'erne, og i sidste halvdel af firserne etableredes særlige afdelinger for kvinder, mænd og unge. Ungdomsorganisationen (MYL) var meget aktiv i 90'erne. En række moskeer, som især tiltrækker muslimer med pakistansk baggrund, er knyttet til Minhaj ul-Quran.
Links
Minhaj ul-Quran International - website. Download.
Minhaj ul-Quran - dansk afdeling - website. Download.
|