Udarbejdet af Mogens S. Mogensen

Introduktion til Missional Kirke
Der findes endnu ikke megen litteratur om missional kirke på dansk. Det meste er skrevet på engelsk, lidt på tysk og på de andre nordiske sprog. Den første artikel på dansk om emnet er Mogens Jensen, Missional kirke i Jørn Henrik Olsen (red.), Kulturkristendom og kirke. Ny Mission nr. 1 (1999) s. 102-110. En korterne og nyere introduktion findes i Knud Jørgensen, Om at drive eller være mission. Areopagos 2002.

Den første,gang begrebet missional kirke blev lanceret, var i Darrell L. Guder (red.), Missional Church. A Vision for the Sending of the Church in North America. Grand Rapids, Michigan: Eerdmans. 1998. De tanker, der lanceredes i under overskriften missional kirke, bygger på en tradition som går flere årtier tilbage.

Lesslie Newbigin & Gospel and Our Culture
Guder og hans medforfattere til “Missional Church” gør opmærksom på, at deres bog udsprang af en studieproces startet af The Gospel and Our Culture Network, et amerikansk netværk som var inspirereret af og i forbindelse med de Gospel and Culture diskussioner, som fulgte Lesslie Newbegins udgivelse i 1983 af bogen The Other Side of 1984: Questions for the Churches. I det hele taget står Lesslie Newbegin (1909-98) som en af de vigtigste åndelige fædre for hele missional-kirke tænkningen, hvorfor det vil være meget hensigtsmæssigt at starte med at læse nogle af Newbegins fremragende bøger. Efter 35 år som missionær og biskop i Sydindien vendte Newbegin i1974 (Se artikel om Newbigin, God’s Missionary to Us, se også hans selvbiografi Unfinished Agenda: An Autobiography (Eerdmans 1986)) hjem til England og opdagede at hans fædreland var blevet en missionsmark. Newbegin skrev om kristent arbejde i England i 1974, at det er ”much harder than anything I met in India. There is a cold contempt for the Gospel which is harder to facet han okpposition. … England is a pagan society and the development of a truly missionary encounter with this very tough form of paganism is the greatest intellectual and practical task facing the Church”, og senere skrev han artiklen Can the West be Converted i International Bulletin of Missionary Research 11(1) 1987:2-7, hvor han stillede spørgsmålet “Can the experience of cross-cultural missions to the many pre-modern cultures of our world in the last two centuries illuminate the task of mission to this modern world?”. Newbigins hovedværker er

For yderligere oplysninger om Newbin, se Newbigin.net online bibliography.

I den reivderede og ekspanderede udgave af Stephen B. Bevans, Models of Contextual Theology (2002) præsenteres Newbigins og Gospel and Our Culture Network's missionale engagement med vestens kultur som "The Countercultural Model" (s. 117-137). I dette afsnit påpeges også problematiske aspekter af modellen. En mere grundig kritik af Newbigin's holdning findes i Bert Hoedemaker, Secularization and Mission. A Theological Essay (1998), der i øvrigt giver en meget nuanceret introduktion til sekulariseringsproblematikken.


Missiology of Western Culture
En anden vigtig kilde for missional kirke - tænkningen er det internationale studieprojekt, som Wilbert Shenk, nu professor på Fuller Theological Seminary, Pasadena, USA, to initiativ til i 1992 under navnet "A Missiology of Western Culture,og som Mogens Jensen også var med i. Et resultat af dette netværks arbejde var en skriftserie fra 1995, med Wilbert Shenk som redaktør, Christian Mission and Modern Culture. Siden er der udkommet en snes bøger i denne serie, små bøger på 50-70 mk_subpages, som giver en særdeles kompetent indføring i en række aspekter af den tænkning, som vedrører missional kirke. Et godt sted at starte er

Missionsteologiske forløbere
Missional kirke tænkningen bygger videre på meget af den missionsteologi, som er udviklet i de senere årtier, bl. a.

En lettilgængelig bog, der behandler både kirkens og missionens krise i USA (og Vestn?) er James F. Engel & William A. Dyrness (red), Changing the Mind of Missions: Where have We Gone Wrong?. Downers Grove, Il: InterVarsity Press, 2000. Grace Davie, Europe: The Exceptional Case. Parameters of Faith in the Modern World. London: Darton, Longman & Todd, 2002, undersøger religionens væsen i Europa sammenlignet med resten af verden. Alister E. McGrath, The Future of Christianity. Malden, MA: Blackwell, 2002 analyserer kristendommens udvikling i det 20. århundrede i Vesten sammenlignet med resten af verden, og forsøger at give et bud på fremtidens kristendomsformer.

For at forstå den religiøse situation i Europa i dag er Anton Wessels, Europe: Was it Ever Really Christian? The Interaction between Gospel and Culture. London: SCM Press, 1994, af interesse. Wessel påviser, hvordan evangeliet blev kontekstualiseret i forskellige europæiske kulturer. Af større relevans for selve emnet missional kirke er imidlertid Alan Kreider, The Change of Conversion and the Oritin of Christendom (Valley Forge, PA: Trinity Press 1999) og Douglas John Hall, The End of Christendom and the Future of Christianity (Valley Forge, PA: Trinity Press. 1997), der begge analyserer den "Christendom" eller "kristenhed", som vi stadig lever i skyggen af. Kreider peger på, at en af de vigtigste faktorer i udviklingen af kristenhedsparadigmet var en ændret forståelse af omvendelse, og at vi derfor i dag, hvor kristenheden smuldrer, må søge tilbage og lade os inspirere af oldkirkens omvendelses- og kirkeforståelse. Halls tese er, at kristenheden ingen fremtid har, men det betyder ikke, at kristendommen ingen fremtid har. Kirkernes største udfordring i dag er "disestablishment" og "disengagement" i forhold til den dominerende kultur for netop at kunne engagere kulturen på en ny og mere meningsfuld måde.

I en dansk sammenhæng vil Cecilie Rubow, Hverdagens teologi. Folkereligiøsitet i danske verdener. København: Anis, 2000, være et godt udgangspunkt for en dansk kulturanalyse. En anden spændende artikel er Jens Erik Kristensen, Folkekirken i moderniseringens malstrømme - en diagnose af aktuelle tendenser i forholdet mellem kirke og samfund i Bach Iversen, Kirken og det civile samfund (2000). Endelig indeholder det første nummer af Ny Mission, Kulturkristendom og kirke, redigeret af Jørn Henrik Olsen spændende analyser, især Hans Ravn Iversens artikel Kulturkristendom, kirkekristendom og krismatisk kristendom. Kristendomsformernes baggrund og samspil i folkekirken.

Der er udgivet en række sociologiske og statisktiske undersøgelser om danskernes forhold til kristendomog kirke og religion. Den seneste i rækken er Karen Schousboe og Steen Marqvard Rasmussen, Menigheder og mennesker - kirkens landskab i det 21. århundrede (2003), som sammenfatter en række tidligere undersøgelser.

Pga lighederne mellem Norge og Danmark vil også flere af artiklerne i Leif Gunner Engedal og Arne Tord Sveinall, Troen er løs. Bidrag til belysning av forholdet mellom folkereligiøsitet, nyreligiøsitet og kristen tro. Trondheim: Egede Institutt, 2000, være af interesse. Det samme gælder Harald Hegstad & Tore Laugerud. Brennende hjerter eller misjonerende menigheter? En undersøkelse af holdninger og engasjement i forhold til ytremisjon i menigheter i Den norske Kirke? Oslo: Akademisk Forlag, 2002.

I Tyskland har bl.a. Andreas Feldtkeller & Theo Sundemeier (red.), Mission in pluralischer Gesellschaft. Frankfurt am Mairn: Verlag Otto Lembeck, 1995 arbejdet med en analyse af den aktuelle postmoderne kontekst for kirkens mission og også overvejet missions- og menighedsmodeller.

Bag det kulturskifte, som foregår i overgangen fra modernismen til sen- eller postmodernismen, ligger en ræke ændringer mht. filosfofi, erkendelsesteori og videnskabsopfattelse. Peter L. Berger, The Sacred Canopy. Elements of a Sociological Theory of Religion. New York. Random House, 1967, analyserer religionens rolle i samfundet. Paul G. Hiebert, Missiological Implications of Epistemological Shifts. Affirming Truth in a Modern/Postmodern World. Harrisburgh, PA: Trinity Press, 1999, diskutterer, hvordan man som kristen kan tale om sandhed i en postmoderne verden.Ervin Laszlo, The Systems View of the World. A Holistic Vision for Our Time. Cresskill, NJ: Hampton Press, 2002, giver en kort indføring i system-filosofien.

En række bøger fokuserer på de specifikt ekklesiologiske konsekvenser af forståelsen af kirken som missional. En af de mest spændende og samtidig lettilgængelige af disse er Darrell L. Guder,  The Continuing Conversion of the Church. Grand Rapids, MI: Eerdmans, 2000.

Alan Roxburgh, der skrev afsnittet om "Missional Leadership" i Missional Church, er en af dem, der har beskæftiget sig mest med de ledelsesmæssige implikationer af missional-kirke-tænkningen.I bogen The Missionary Congregation, Leadership and Liminality. Harrisburg, PA: Trinity Press, 1997, giver Roxburgh et bud på, hvad ledelse i kirken indebærer i en forvirrende overgangssituation mellem den kendte modernistiske situation og en endnu ukendt post-moderne periode.

Egentlige modeller på missionale menigheder er det vanskeligt at udpege, men en række teologer har givet deres bud på de nødvendige forandringer som menighederne må undergå for at være relevante i en sen- eller post-moderne kultur. En af dem er Eddie Gibbs, Church Next. Quantum Changes in How We Do Ministry. Downers Grove, ILL: Intervarsity Press, 2000.

I dansk sammenhæng kan der peges på Mogens S. Mogensen (red.), Gudstjeneste som mission. Ny Mission nr. 2. København: Unitas, 2001, der behandler et enkelt aspekt, nemlig gudstjenesten.