Debat om integration
Ny udlændingelov vil gøre det vanskeligere for missionærer o.l. at komme til Danmark (nov. 06) Ifølge det nye forslag til ændring i udlændingeloven skal udlændinge, som ønsker at arbejde som missionærer, kirkelige medarbejder mv i Danmark, bestå en prøve i dansk sprog og kultur i deres hjemland, før de evt. kan få opholdstilladelse i Danmark. Læs lovforslag. For to år siden blev udlændingeloven også strammet med uheldige konsekvenser for udenlandske missionærer. Læs Dansk Missionsråds høringssvar 2004.
Integration med integritet, tak! - kommentar i Kristeligt Dagblad af Mogens S. Mogensen - nov. 2005 "Ligesom der altid skal to til en tango, skal der også to til integration. Både nydanskere og gammeldanskere må nødvendigvis begge deltage, hvis der skal opstå en ny helhed." Læs mere.
Kjeld Holm, "Omsorg og integration, vort forhold til etniske minoriteter" I et foredrag på Kirkens Korshærs årsmøde siger biskop Kjeld Holm bl.a.; "Det multietniske og dermed multikulturelle og multireligiøse samfund er i dag et vilkår. Man kan ikke lukke øjnene eller lade som om Danmark stadig kun bebos af mennesker, der er født i landet, eller som har den danske kultur som en selvfølgelig arv. Man kan derfor sige, at dette vilkår tvinger os ind i en besindelse på en etnisk lighed, fordi samfundet ellers let vil blive splittet, og der vil opstå etniske og sociale spændinger og en polarisering, der alt andet lige afgørende vil true det danske velfærdssamfund. Man kan altså argumentere pragmatisk for integration og etnisk ligestilling." Læs mere.
Søren Krarup om kirke og integration (2001) I en kommentar til biskoppernes islamudvalgs rapport "Samtalen fremmer forståelsen" (2001) skrev sognepræst og folketingsmedlem Søren Krarup i artiklen Tidehver 75 år bl.a. "En kristen kirke kan ikke være travlt optaget af "integration" med en religion, der kristelig talt kun kan betegnes som kætteri, uden at ophøre med at være kirke. Den kan så være en religionsanstalt, et politisk forum for ambitiøse prælater med hang til fede honorarer, en traditionsbestemt forsamling af mennesker, men en kristen kirke kan den ikke være." Læs mere.
|