Mission i bevægelse – bevægelse i kirken

Opsamling af og refleksion over oplæg ved Ole Jørgensen, DMR, Birger Nygaard, Areopagos, Sune Skarsholm, DEM, Mogens Kjær, Danmission, Jens Erik Jacobsen, Apostolsk Kirke, Hilda Lind, Svenska Kyrkan, og Jørgen Skov Sørensen, DMRs studieudvalg og MKR, og diskussion blandt deltagerne ved Dansk Missionsråds studiedag i Pinsekirken i Odense, onsdag den 17. November 2009.

1. Overgangstid

Vi lever på mange måder i en overgangstid. Det gælder i høj grad også missionsselskaber og frikirker i mission. Missionsselskaberne er en del af den moderne missionsbevægelse, hvis klimaks var missionskonferencen i Edinburgh i 2010. Vi ved, hvor vi kommer fra, men vi kan endnu ikke se klart hvor vi er på vej hen. Udfordringen er i denne overgangstid at sortere mellem værdifuldt arvegods og det vraggods, vi må lade ligge. Hvordan tager vi gløderne, men ikke asken med fra fortidens alter. Vestens – og også Danmarks - missionsselskaber og engagement i international mission er på retur, men den globale missionsbevægelse er mere levende end nogensinde. Det er bare ikke os her i vesten, der nu spiller hovedrollen.

2. Missionen vendte op og ned på verden

På trods af menneskelige fejl og mangler – og dem har der været mange af – har Gud brugt den moderne missionsbevægelse til at udbrede evangeliet over store dele af kloden. Inden for et par hundrede år har missionen vendt op og ned på verden, så kristendommens tyngdepunkt definitivt har flyttet sig fra den gamle kristenhed i Europa og Nordamerika til Afrika, Asien og Latinamerika.

3. Usikkerhed om missionsselskabernes rolle

Missionsselskaberne oplever, at der i denne overgangstid er usikkerhed om deres rolle. Når det ikke længere er her hos os, at strategien lægges og taktstokken svinges, når de unge kirker ikke længere er helt afhængige af missionsselskaberne, hvad er så missionsselskabernes rolle. Det er svært for missionsselskaberne at rekruttere missionærer til langtidsudsendelse, og samarbejdskirkerne har måske heller ikke så meget behov for dem som tidligere, men hvordan ser en mission (næsten) uden sendelse (af langtidsmissionærer) ud? Det er måske ikke længere kun de unge kirker i den tredje verden, der har behov for hjælp, men vi har måske også behov for hjælp i kirkerne i vesten, men hvordan etablerer vi en form for gensidighed, hvor vi deler ressourcer. Og hvordan kan vi – sammen – være i mission også her?

4. Den åndelige missionsprofil

I en leder i Nordisk Missionstidsskrift for juni 1998, skrevet på basis af ”Mission 2010” – topmødet for 40 ledere i danske missionsselskaber på Nyborg Strand, konkluderer Dansk Missionsråd daværende generalsekretær, Birger Nygaard, at ”Netop i den nuværende opløsningstid er det afgørende, at missionsselskaberne bliver meget klare på deres åndelige missionsprofil. Missionsselskaber er ikke almindelige non-governmental organizations (ikke-statslige organisationer). Men mission er først af alt en åndelig bevægelse, der i ord og handling har sit udspring i det levende fællesskab med Kristus”. I en tid, hvor der tilsyneladende overalt er en økonomisk bundlinje, er det vigtigt at holde fast på missionens åndelige udspring og lidenskab. Spørgsmålet er, om vi tror mere på det forvandlende i vore økonomiske midler end i evangeliets forvandlende kraft. Her udfordres vi af vore samarbejdskirker i syd. De har ikke mange penge, og de har undertiden problemer med at forvalte dem og med administration i det hele taget, men de har en åndelig dynamik, de sender missionærer ud og de vokser.

5. Fra autoritet til autencitet

De seneste nummer af Ny Mission om Edinburg-missionskonferencen og de følgende 100 år har undertitlen ”fra autoritet til autencitet i mission?” Evangeliet kan ikke formidles fra den samme autoritetsposition i dag, som det kunne for 100 år siden. Uden at opgive den frimodighed, der bygger på tilliden til evangeliets autoritet, må evangeliet i dagens postmoderne multireligiøse situation formidles på autencitetens præmisser. Fokus bliver i dag på vidnesbyrd i dialogens form.

6. Holisme og integration

En fortsat udfordring for missionsselskaber i dag er at finde balancen mellem mission forstået som evangelisering og mission forstået som socialt arbejde, diakoni og udvikling.

7. Partnerskab

En and udfordring, som missionsselskaber også fortsat må kæmpe med, er partnerskabet mellem missionsselskaber og samarbejdskirker. Hvordan får vi et ligeværdigt partnerskab, når det stadig er os, der kommer med pengene. Faren er også, at vi tager udgangspunkt i vore egne behov som missionsselskaber, der er afhængige fundraising, og ikke i samarbejdskirkernes behov.

8. Samarbejde og fusion

Vi har i Danmark tradition for en lang række små missionsselskaber, men alt tyder på, at det vil blive vanskelige og vanskeligere at opretholde denne struktur, hvis missionsselskaberne skal leve op til udfordringerne fra missionsarbejdet og kravene til selskabernes administration fra det omgivende samfund, og hvis de (folkekirkelige selskaber) skal kunne spille effektivt sammen med folkekirken.

9. Internationalisering

I hele den moderne missionsbevægelses historie blev missionen styret fra Vesten, og for de danske missionsselskabers vedkommende fra Danmark. I dag udfordres alle missionsselskaber af forskydningen af kristendommens tyngdepunkt mod syd til en eller anden form for internationalisering. Emnet har været drøftet tidligere på DMR-studiedage i 2007 og 2008, hvor hhv. Mark Oxbrow og Fidon Mwombeki redegjorde for hhv. CMS’s og UEMs erfaringer med internationalisering.

10. Kirke og mission

Allerede på missionskonferencen i Edinburgh i 1910 drøftede man forholdet mellem kirke og mission. I løbet af de seneste år har der i folkekirken udviklet sig en forståelse af, at kirkens væsen og formål er missionalt. Som det udtrykkes i kirkeministeriets (blå) betænkning (1477): ”Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave.” Samtidig med, at kirken omsider bliver mere missional, udfordres missionsselskaber til at blive mere ”ekklesiale”, eller i det mindste orientere sig mere i forhold til kirken. Spørgsmålet er om missionsselskaberne her kender deres besøgelsestid.

11. Den svenske og den danske model

Selv om Danmark og Sverige er nabolande, har der udviklet sig meget forskellige traditioner for forholdet mellem kirke og mission i de to lande. Mens integrationen af mission i det svenske (lutherske) kirke har rødder langt tilbage i historien, er det først i de senere år, at kirke og mission har nærmet sig hinanden i Danmark. Den svenske model indebærer en integration af mission og diakoni i den officielle struktur, hvorimod den danske model har placeret mission og diakoni uden for den officielle kirkelige struktur i frie kirkelig foreninger (som fx missionsselskaber). Det er forskellige modeller i forskellige kontekster for at realisere missionsopgaven, og hver model har sandsynligvis sine praktiske fordele og ulemper. En missional forståelse af kirken kunne tale til fordel for den svenske model, mens den monolitiske struktur, der ligger i den svenske model, måske ikke harmonere med postmodernitetens kultur med fokus på netværk og mangfoldighed.

12. Stat og kirke

Fokuseringen på kirkens – og dermed også folkekirkens – missionalitet rejser spørgsmålet, om det er legitimt for en statskirke at engagere sig i mission, så staten indirekte kommer til at agere missionær. Mister missionen sin integritet, hvis den foregår ud fra en magtposition, med statsmagten i ryggen? (Se artikel af Jørgen Skov Sørensen, ”Når staten bliver missionær” på Kristendom.dk 29. Sept. 2009).

Mission er at være i bevægelse. Den moderne missionsbevægelse satte gang i en bevægelse, der var med til at sprede kristendommen til hele kloden, og mission har således været med til at vende op og ned på verden. I dag har mission også sat folkekirken i bevægelse, i den grad at spørgsmålet rejser sig, om båndene mellem kirke og stat må løsnes – for missionens skyld.

Mogens S. Mogensen